Bosman ofrede sig for kollegerne

Den belgiske fodboldspiller Jean-Marc Bosman var arbejdskraftens fri bevægelighed i EU. Det har fået store konsekvenser for international fodbold. - Arkivfoto: AP
Den belgiske fodboldspiller Jean-Marc Bosman var arbejdskraftens fri bevægelighed i EU. Det har fået store konsekvenser for international fodbold. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Ved en konference i Strasbourg arrangeret af de europæiske fodboldspilleres organisation Fifpro blev 10-året for Bosman-dommen debatteret og fejret i onsdags. For de har noget at fejre. Dommen fra EF-domstolen, der betød at spillere i dag gratis kan skifte klub, når deres kontrakt udløber, har nemlig betydet markante lønstigninger og en langt større frihed og magt til spillerne. »Liberalisering af arbejdsmarkedet betød, at spillernes lønninger over hele Europa steg efter dommen. Jeg sagde, spillerne skulle regne med 15-25 procent mere i løn om året, og det skete fra dommen blev afsagt i 1995 og i årene frem til år 2000«, siger Mads Øland, der er direktør i Spillerforeningen. Vendte op og ned på magtforholdet Den relativt ukendte belgiske midtbanespiller Jean-Marc Bosman ønskede i 1990 at skifte fra RFC Liège til franske Dunkerque. Hans kontrakt var udløbet, men klubben forlangte alligevel flere millioner kroner i overgangssum. Bosman mente, det var i strid med arbejdskraftens fri bevægelighed i EU, og det gav først en belgisk domstol og siden EF-domstolen ham ret i. Det vendte rundt på magtforholdet mellem klub og spiller. Et forhold der indtil da havde været domineret af arbejdsgiverne - klubberne. Plyndringer i Ajax Nogle klubber drog i de første år fordel af dommen ved at hente profiler gratis og sælge dem hurtigt videre for en formue. For eksempel plyndrede italienske AC Milan i 1996 og 1997 Ajax Amsterdam for de hollandske landsholdsspillere Patrick Kluivert, Edgar Davids, Michael Reiziger og Winston Bogarde. Patrick Kluivert blev for eksempel solgt videre til Barcelona for over 100 millioner kroner et år efter. Andre klubber kom grundigt på den, fordi de af frygt for at miste deres bedste spillere uden kompensation følte sig tvunget til at skrive lange, dyre kontrakter. Tilfældet Leeds Men udeblev klubbens sportslige succes, glippede en stor sponsor- eller tv-aftale, eller levede spilleren ikke op til forventningerne, så var den lange kontrakt forvandlet fra en sikkerhed til en gevaldig hæmsko for klubbens økonomi. Det ramte i særlig grad den engelske klub Leeds United, der i starten af det nye århundrede var ved at opbygge et hold af landsholdsspillere, men som blev nødt til at sælge blandt andre profilerne Poul Robinson, Mark Viduka, Jonathan Woodgate og Olivier Dacourt til spotpriser, deres værdi taget i betragtning, udelukkende for at lette lønbudgettet. Klubben ligger i dag i den næstbedste række og er stadig voldsomt tynget af udgiften til fallerede profiler på lange kontrakter. Værdien nulstillet Danske klubber har været mere forsigtige og bedre til at indrette sig. Det skyldes måske, at de alligevel ikke har kunnet hamle op med udenlandske klubbers løntilbud til spillerne og derfor i nogle tilfælde foretrækker at lave en købsaftale med en anden klub. Men frygten for, at investeringen går tabt, lurer. »Klubberne har i dag den bekymring, at spillerne kan spekulere i at lade deres kontrakter udløbe. På den måde bliver spillerens værdi nulstillet, og klubben har mistet den investering de lavede, da de købte ham«, siger Thomas Christensen, der er adm. direktør i superligaklubben OB og formand for Divisionsforeningen. Stokholm og Vinzents i venteposition I OB har profilerne Ulrich Vinzents og Nicolai Stokholm endnu ikke forlænget deres kontrakter, der udløber til sommer, og klubben risikerer dermed at miste dem på en fri transfer. For det er langt mere attraktivt for udenlandske - eller store danske - klubber at slippe for at betale overgangssum, selv om det måske kræver lidt ekstra i lønposen. Den tidligere danske landsholdsangriber Mikkel Beck mærkede effekten fra Bosman-dommen, da han i sommeren 1996 skiftede på en fri transfer fra Fortuna Köln i 2. Bundesliga til Middlesbrough i den engelske Premier League på en fireårig kontrakt til anslået 10 millioner kroner om året. »Det er klart, det ændrede noget i størrelsen af kontrakten, at jeg ikke skulle købes fri«, siger Mikkel Beck. Stor interesse for de gratis spillere Han er i dag spilleragent for danske, franske, belgiske og en marokkansk spiller. Mikkel Beck mærker tydeligt, at interessen for gratis spillere er større end for spillere på længere kontrakter. »Skal du købes fri, skal klubben både betale løn til dig og et beløb til din klub, mens er du gratis, skal de kun betale din løn. Jeg har klubber, der ringer og siger, send mig lige CV på alle dine spillere, hvis kontrakter er ved at udløbe. Nogle klubber har ikke råd til andet«, siger han. Bosman 2 10 år efter Bosman-dommen blev afsagt kører en ny retssag - denne gang i Danmark, hvor Spillerforeningen har lagt sag an mod DBU og FIFA. Principperne er de samme som i den oprindelige sag, retten til kvit og frit at skifte klub, når kontrakten med arbejdsgiveren er udløbet. I 2001 indførte FIFA og UEFA et transfersystem for spillere under 23 år, der sikrer en klub kompensation for at have udviklet en spiller, hvis han skifter klub efter kontraktudløb. Det betyder, at unge spillere i dag risikerer at få et million-prisskilt hængt om halsen og dermed i praksis er stavnsbundet til deres klub, på samme måde som alle spillere var det indtil for 10 år siden. Støtte fra europæiske spillerforeninger Den danske spillerforening har netop fået støtte fra ni andre europæiske spillerforeninger i sagen, der ligesom sin forgænger er på vej i EF-domstolen. Også det danske medlem af Europaparlamentet, Ole Christensen (S), er gået ind i sagen og kræver, at EU-kommissionen tager affære. »I teorien er det rimeligt nok, at klubberne får kompensation for talentudvikling, men desværre har transferreglerne i praksis ført til, at fodboldspillerne bindes til klubberne. Kommissionen er EF-traktatens vogter, og derfor vil jeg have dem til at gøre rede for, om FIFA's regler er i strid med EF-domstolens afgørelse fra 1995«, siger han. Trist Bosman Bosman er i dag et kendt navn i fodboldverdenen. Men Jean-Marc Bosman selv, der i dag er 41 år, er gået i glemmebogen. Efter fem års kamp på vegne af Europas fodboldspillere, trak han sig tilbage i 1996 efter ophold i en række sekunda-klubber, og oven på skilsmisse og alkoholproblemer bor han efter sigende i dag hos sin mor og lever af kontanthjælp. Han deltog ikke i fejringen af 10-året for den dom, der bærer hans navn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her