Jonatan Maidana sikrede sig en sikker plads i hjerterne hos River Plates mange fans, da han med et kraftfuldt hovedstød ti minutter efter pausen headede sin klub til sejr over ærkerivalerne fra Boca Juniors i den traditionsrige 'Superclásico' mellem Argentinas og Buenos Aires' to største klubber.
For ikke alene fik River Plate med sejren på 1-0 has på Boca for første gang i tre år. Det betød samtidig, at de argentinske rekordmestre fik skubbet frygten for nedrykning en smule på afstand.




























