Farnerud-salg vil forringe Brøndbys offensiv
Det vil være en svækkelse for Brøndby, hvis holdet mister Alexander Farnerud i dette transfervindue. Det siger træner Henrik Jensen til onside.dk.
»Det vil betyde en del, hvis vi ikke har ham. Jeg synes, at han kom rigtigt i gang i de sidste tre-fire-fem kampe og viste noget af det potentiale, vi ved han har og scorede også nogle mål. Så hvis vi mister ham, så svækker det os.«
Svenskeren, der er kendt som en Superligaens allermest løntunge drenge, har flere gange været rygtet til den schweiziske klub Young Boys.


























