Samtidig med at kammeraterne på fodboldlandsholdet 4. juni er i Island for at kæmpe om vigtige point til EM-kvalifikationen, bruger skadede Daniel Agger dagen på at sætte sig selv i spidsen for et velgørenhedsprojekt, der skal rette opmærksomhed mod og skaffe penge til danske soldater, der er vendt hjem fra tjeneste i udlandet. Det sker ved et heldagsarrangement i Tivoli Congress Center i København med auktion over effekter, som Daniel Agger har samlet gennem sin karriere, landskamp på storskærm og ambition om opbakning fra andre sportsstjerner – alt sammen til fordel for den velgørende fond Soldaterlegatet, der støtter hjemvendte soldater og deres pårørende praktisk, fysisk og psykisk. »Vi har et stort ansvar«Kan du fortælle, hvad hele arrangementet går ud på? »Som sådan handler det ikke så meget om selve arrangementet, men mere om at få skabt opmærksomhed om en gruppe mennesker, der udsættes for nogle svære ting, som de i princippet selv har valgt. Men der er jo nogen, der skal gøre det for vores land, og jeg synes dermed, at vi har et stort ansvar. Jeg synes ikke helt, vi tager det ansvar. Der bliver ikke lagt nok mærke til dem, og der bliver ikke gjort nok for dem, når de kommer hjem igen. Forberedelserne er gode, men bagefter halter det lidt. Derfor vil jeg prøve at gå ind og hjælpe de her soldater, som har det skidt – både fysisk og psykisk – når de kommer hjem. En ting er, at jeg kan skrabe nogle penge sammen, men det vigtigste er at få skabt noget omtale for at få folk til at se, at der er et problem her. Og at der er noget, man godt kan gøre bedre«.
LÆS OGSÅ Danmarks kriger flashede tatoveringer mod englænderne
Hvor stammer dit engagement i dette projekt fra?
»Jeg har altid selv gerne villet være soldat, nærmere betegnet i flyvevåbnet. Jeg ved, at de bliver udsat for ekstremt pres og for nogle voldsomme situationer, som jeg ikke tror, at der er nogen i det danske samfund, der kan relatere til. Hvis jeg bare kan gøre en lille forskel, synes jeg, at det er det værd«.
Hårdt psykisk og fysisk pres
Nogen vil måske kalde det for et politisk engagement. Hvad siger du til det?
»Det synes jeg ikke. Jeg vil mere kalde det at engagere sig i nogle mennesker, som har det hårdt og har nogle problemer. Det kan være psykisk eller fysisk. De kan igennem dette projekt søge hjælp, hvis de f.eks. mangler et ben og har brug for en protese. Og hvis jeg kan hjælpe med det, mener jeg ikke, at det er politisk, men nærmere ren medmenneskelighed at gøre det«.
Dansk fodbold vrimler med defensive talenterHvad er dit eget forhold til de udsendte? Har du nogle venner eller bekendte, der har været udsendt? »Ikke rigtigt. Min far har været soldat, og min fars bedste kammerat har altid været soldat og været udsendt mange gange. Og det er nok der igennem, at jeg har fået interessen«. Et råb til samfundetKunne det tænkes, at du på et tidspunkt vil tage ned og besøge soldaterne i Afghanistan? »Jeg kunne godt tænke mig at komme derned. Men det bliver først, når jeg er færdig med at spille fodbold. Sæsonen herovre er lang, og der er ikke meget sommerferie. Plus at jeg også skal se min familie. Forhåbentlig er alle soldaterne kommet hjem til den tid«.
