Skal man komme med et godt bud på en spiller, der uden tvivl vil kandidere til at blive årets pokalfighter i aften, er navnet Kristian Bak Nielsen.
Den 28-årige anfører vil gå forrest i kampen mod de forsvarende pokalmestre, FC Nordsjælland, for at sikre FC Midtjylland den første titel og det første trofæ, siden Herning-Ikast-overbygningen så dagens lys i 1999 – da Kristian Bak Nielsen på 17 kom ind som lærling i 1.-holds truppen. Den store pokal er vigtigst Men det vil ikke være nogen større tilfredsstillelse for manden med det enorme fighterhjerte at blive præmieret med den lille pokal (som FCN-anfører Nicolai Stokholm fik tildelt sidste år), hvis FCM taber pokalfinalen for fjerde gang.




























