I den næstbedste række havde Crystal Palace ikke formået at score i 485 minutter i træk. Men onsdag aften var der anderledes gang i scoringerne mod Manchester Uniteds reserver.
På selveste Old Trafford, hvor Crystal Palace historisk har haft det svært, scorede holdet pludselig to gange og sendte dermed United ud af den lille pokalturnering, Carling Cup, allerede i kvartfinalen.



























