Sort guld, naturgas og mange milliarder fra russiske oligarker og arabiske oliesheiker. Det er groft sagt grundlaget for de allerstørste transfers denne sommer. Tilsammen spenderede de stenrige storklubber, Paris Saint-Germain, Chelsea og Zenit St. Petersborg 342 mio. euro - lidt over 2,5 mia. kr. på transfers. Men bag de astronomiske cifre og fodboldmæcenernes økonomiske velvilje gemmer sig en anden virkelighed. Siden rekordåret i sæsonen 2007/08, hvor de 24 bedste europæiske ligaer brugte over 3 mia. euro, har klubberne holdt lidt igen på transferbudgetterne, der samlet set er faldet i Europa. Det viser Uefa’s seneste undersøgelse af klubbernes økonomiske udvikling. Eksempelvis blev der blot indgået 23 handler over 15 mio. euro denne sommer sammenlignet med 26 mio. i 2011, og 33 mio. euro i rekordåret 2009.
LÆS OGSÅ Mesterklub degraderer kritisk landsholdsduo
Holde hånd i hanke
En udvikling, der ifølge Uefa’s ledelse tilskrives programmet Financial Fair Play (FFP), som det europæiske fodboldforbund introducerede i 2009.
»Sommerens transfers understreger Financial Fair Plays indflydelse, og at mange klubber har overskredet deres budgetter eller ikke længere har mulighed for at finansiere deres forbrug med gældsætning«, sagde Uefa’s generalsekretær, Gianni Infantino, tidligere på måneden.
Uefa’s præsident, Michel Platini, er også glad for, at FFP er begyndt at bære frugt:
»Vi tog beslutningen om at indføre Financial Fair Play for nogle år siden med entydig støtte fra alle europæiske klubber, nationale fodboldforbund og politikere. Det er meget gavnligt, og vi vil fortsætte med det«
Uefa’s økonomiske regelsæt foreskriver, at klubberne ikke må bruge flere penge, end de genererer. De skal holde hånd i hanke med økonomien, gennemføre rettidige betalinger til andre klubber og kreditorer, og for fremtiden skal kapitaloverførsler fra økonomiske rigmænd resultere i modydelser i form af bl.a. aktier.
Øget kontrol
Fra 2011 har Uefa overvåget klubbernes transfers, og samtidig vil det europæiske fodboldforbund fra sæsonen 2013/2014 vurdere, om klubberne har balance i regnskaberne. En balance, der i første omgang tolkes som et underskud på maksimalt 45 mio. euro om året i perioden frem til 2016, dernæst på 30 mio. euro per år i 2017 og 2018 og til sidst 5 mio. euro i 2019.
Hvis klubberne ikke lever op til regelsættet, har Uefa forskellige sanktionsmuligheder, der går fra bøder og tilbageholdelse af pengepræmie til udelukkelse af det fineste selskab i europæisk klubfodbold, Champions League og Europa League. Målet er at sikre en bedre økonomisk drift af klubberne og give klubberne incitamenter til at investere i fodboldfaciliteter og ungdommen frem for dyre spillere og opskruede lønninger.
Men flere iagttagere betvivler, om Financial Fair Play-programmet er den reelle årsag til de nedgående transferaktiviteter, der er observeret. Til trods for at klubberne op gennem forrige årti har haft en gennemsnitlig vækst på 9,1 procent. Tilsammen tjente de 53 bedste ligaer i 2010 12,8 mia. euro i forhold til 9 mia. i 2006.
