Det 2,44 x 7,32 meter store forjættede land i fodbold var pakket godt ind i tekniske anordninger, bokse med computerudstyr stod placeret bag målene og dommer Djamel Haimoudi fra Algeriet var udstyret med et sladrende computerur med indbygget vibrator omkring håndleddet.
Men ellers lignede åbningsmatchen ved Fifas officielle VM-turnering for klubhold i japanske Yokohama mellem de lokale fra Sanfrecce Hiroshima og Auckland City FC fra New Zealand en hvilken som helst fodboldkamp - bortset fra at kampen markerede, at dage med kontroversielle afgørelser omkring mål er ved at være talte på højeste internationale niveau i verdens mest populære idræt.
LÆS OGSÅ Fifa bruger millioner på mållinjeteknologi ved klub-VM
Det internationale fodboldforbund (Fifa) godkendte efter adskillige års debat og test i juli to systemer, der skal sørge for korrekte afgørelser i tilfælde af, at dommerne er i tvivl om, hvorvidt en bold er helt inde bag mållinjen eller ej.
Dommer Djamel Haimoudi fik kun et enkelt lille vibrerende stød omkring sit håndled i opgøret mellem Hiroshima og Auckland, som via Toshihiro Aoyamas langskudsbrag midt i 2. halvleg sluttede med en 1-0-sejr til de japanske mestre.
Tre gange stolpe ud
Scoringen var dog ikke i nærheden af at være i kategorien kontroversiel, og fodboldhistoriens første officielle kamp, hvor dommeren fik teknologisk hjælp til at udføre sin metier, var derfor en forholdsvis ganske udramatisk affære.
Kampen kunne dog have fået lidt ekstra liv og max-testet målsystemet, hvis tre Hiroshima-forsøg på træværket havde været stolpe-ind i stedet for stolpe-ud.
En milepæl
Fifas generalsekretær Jerome Valcke ser med fortrøstning frem til at få implementeret systemet, så det kan bruges på den største scene af dem alle allerede i 2014 - VM-slutrunden i Brasilien.
»Det er en vigtig dag for os, fordi vi kommer til at bruge et af de to systemer i næste sommers Confederations Cup«, lyder det fra Jerome Valcke, der ikke tøver med at kalde premieren mållinjeteknologi for en revolution.
Dansk mållinjeteknologi kan være fremtiden i international fodboldHan understreger, at mållinjeteknologi kun skal bruges i en situation: Er bolden inde eller er den ude.
»Til syvende og sidst er det dommeren, der skal træffe den endegyldige afgørelse. Teknologien vil ikke hverken få indflydelse på spillets hastighed, værdier eller ånd. Der er ingen grund til at være modstander denne teknologi«.
Dommeren kan rent faktisk modsætte sig at bruge systemet, hvis han ved før-kamp-testen af systemet opdager uregelmæssigheder ved teknologien.
»Hvis dommeren er i tvivl, kan han beslutte sig for ikke at bruge systemet. Dommeren er den vigtigste person i denne proces«, siger Fifa-generalsekretæren, der ved klubturneringen i Japan kan følge yderligere syv matcher, hvor fodboldverdenen spændt vil vente på den første dramatiske og diskutable situation i mållinjeteknologi-tidsalderen.
Lampards (ikke)-mål satte skub i tingene
Debatten omkring mållinjeteknologi har verseret i flere årtier. Det dansk udviklede system Goalref har taget over ti år at færdigproducere.
I forbindelse med VM-1/8-finalen mellem Tyskland og England i 2010 fik argumenter for mållinjeteknologi nyt og bæredygtigt liv, da Frank Lampard troede han havde udlignet til 2-2. Tv-billeder viste, at Lampards afslutning ramte græsset bag den tyske målmand Manuel Neuer langt inde bag mållinjen, men dommeren anerkendte ikke scoringen - også tabte England 4-1 og røg ud af VM.
fortsæt med at læse
