Hans klubtræner i Bayern München har sagt, at han på sigt kan udvikle sig til at blive en stor spiller af internationalt format.
Et skridt i den retning, Pep Guardiola gerne ser, er med sikkerhed en status som A-landsholdsspiller. Og det er lige netop hvad 18-årige Pierre-Emile Kordt Højbjerg formentlig kan kalde sig, når det danske fodboldlandshold senere i maj har krydset klinger med Sverige og Ungarn.



























