Det var dagen efter, at Mario Balotelli sammen med nogle venner havde antændt fyrværkeri på badeværelset i hans hus. Fyrværkeriet satte ild til et gardin, og Balotelli måtte - tidligt om morgenen - tilkalde brandvæsenet for at undgå, at huset brændte ned.
Ikke mange timer senere sprintede han rundt på grønsværen på Manchester Uniteds hjemmebane Old Trafford. Den dengang 21-årige italienske angriber spillede en markant rolle i Manchester Citys opsigtsvækkende 6-1-sejr over rivalerne.



























