Et muligt første skridt til fuld offentliggørelse af fodboldverdenens mest eftertragtede rapport kan være taget.
Torsdag havde Michael Garcia, der er den uvildige undersøger, som har lavet rapporten på 430 sider om mulig korruption i forbindelse med Rusland og Qatars erhvervelse af VM-slutrunderne i 2018 og 2022, møde med formanden for det internationale fodboldforbund Fifas etiske komite, Hans-Joachim Eckert.




























