Landstræner Morten Olsen »væmmes« ved, at det albanske landshold fik taget et billede sammen med den berygtede drone-mand i København før kampen i går.
»Jeg væmmes ved det sidste billede, jeg så, inden vi forlod hotellet - af den her mand med den her drone, der står med Albaniens spillere og får taget billeder. Det har intet med fairplay at gøre. Det passer overhovedet ikke ind i mit billede af fairness. Så er det sagt«, sagde landstræneren.




























