Med sin status som topscorer i den islandske liga er Patrick Pedersen blevet indlemmet i et selskab, som man uden at overdrive kan kalde en broget flok.
Et par OL-medaljevindere, to VM-målscorere, en spansk landsholdsspiller, en frisør og en direktør er blandt de danskere, der gennem tiderne har været topscorer i en udenlandsk liga.




























