Natten til fredag dansk tid blev kampen udsat på grund af voldsom regn, men natten til lørdag lykkedes det så at afvikle den sydamerikanske storkamp mellem Argentina og Brasilien med slutresultatet 1-1.
Dermed er Argentina fortsat uden sejr i den sydamerikanske VM-kvalifikationsturnering. Viceverdensmestrene fra 2014 er blot noteret for to point efter de første tre spillerunder og ligger tredjesidst ud af de 10 hold, hvoraf de fire bedste kvalificerer sig direkte til VM.




























