Det præcise antal kender hun ikke. Men det er i hvert fald »mange« københavnske fodboldbaner, som Helle Thorning-Schmidt har besøgt, vindblæst og med røde kinder, for at heppe på den ene af sine to døtre.
»Der så jeg, hvilken glæde og og hvilket sammenhold fodbolden kan skabe. Det var ret specielt at mærke det her fællesskab, som piger fra alle dele af København havde med hinanden på kryds og tværs – ligesom de har det i andre dele af landet. Deres glæde ved fodbolden, deres glæde ved fællesskabet«, siger den tidligere socialdemokratiske statsminister.



























