Elegant, effektiv, arbejdsom, ydmyg og korrekt. Et portræt - ikke af min fætter, men af Mads Junker. I dag er han FC Nordsjællands og Superligaens topscorer med 14 mål, de tre af dem scoret mod AGF i efterårsvinde på Århus Stadion. Og smilende var han naturligvis - om end lidt genert - da han trådte ud i den snævre kældergang foran de gamle omklædningsrum under den moderniserede hovedtribune på Århus Stadion. Kontrollerede stilhed Ingen bragesnak, ingen næse i sky - kun bemærkninger om, at »joh, det var da dejligt for mig at score tre mål, men vigtigst er det, at det går godt for holdet«. Og denne kontrollerede stilhed er et udtryk for den selvdisciplin, der måtte træde ind i det Mads Junker'ske liv efter den såkaldte kortspilsaffære - og han håndterer virkelig sin karrieres kolbøttesituation med stor behændighed. Junker er gået 'fra det onde til det gode' uden at snuble. Og nu befinder han sig i et sportsligt eventyrland, hvor mulighederne er mange, og hvor de fodboldmæssige og økonomiske udfordringer kan være mægtige. Drømme om udlandet I den forbindelse er det naturligt - for det er en del af topfodboldens perspektiv og drømmesæt - at bringe 'udlandet' på banen. »Det er da noget, jeg har tænkt på, siden jeg var dreng. Og skulle muligheden for at spille for en udenlandsk klub dukke op, så vil den blive overvejet - af klubben og mig«, sagde Mads Junker efter sine tre søndagsmål i Århus. Og så fik han endnu en gang indskudt, at det bedste af det hele er, at det går så godt for klubben. Vist er det så. Men det er vel heller ikke så tosset, at det går godt for Mads Junker? Nej - og Junker kan da også godt mærke, at hans mange mål har skabt en positiv opmærksomhed. Agent tager opringninger »Jeg får mange opringninger fra folk, der har gode ideer og tilbud til mig. Derfor har jeg også lavet en aftale med en agent, der skal sortere det hele og hjælpe mig. Det er ligesom at sælge et hus - det er nemmere at have med at gøre, hvis der ikke er ti sælgere, men bare en«, sagde Junker. Og hvor kunne han så tænke sig at komme hen, når og hvis karrieren skal løftes ud af de nordsjællandske rammer? »Jeg vil da gerne til Barcelona eller Juventus - men derudover har jeg ikke nogen klubber, jeg foretrækker«. Og dér kom så smilet. Igen.