Returen til grønsværen kan være truet for op mod 350.000 fodboldspillere i de danske fodboldrækker fra Danmarksserien og nedefter. Flere klubber har allerede manglet dommere til træningskampe. DBU har afbrudt samarbejdet med Dansk Fodbolddommer-Union (DFU) og er nu i fuld gang med at hverve nye breddedommere – alt imens turneringsstarten nærmer sig med hastige skridt. Årsagen til konflikten skal blandt andet findes i, at DFU, der repræsenterer i omegnen af 3.200 aktive fodbolddommere, var utilfredse med, at honoraret for dommerne i rækkerne uden for divisionerne i den forhenværende aftale var fastlåst til 200 kr. Ved forhandlinger med DBU har dommerne krævet en forhøjelse til 218 kr.
LÆS OGSÅ Topdommere pønser på sympatistrejke
Ifølge DFU var beløbet baseret på en indeksregulering, som fulgte lønudviklingen, og som de mente, tog hensyn til økonomien i fodboldklubberne. Stigningen på knap 10 procent var dog for meget for DBU, der siger, at stigningen ville ramme fodboldklubberne på økonomien. DFU på den anden side mener, at de netop tog hensyn til klubbernes økonomi ved at kræve 218 kr. frem for det maksimale beløb på 250 kr.
Da parterne i slutningen af februar endnu ikke var nået til enighed, varslede DFU konflikt og krævede, at DBU skulle acceptere den ønskede forhøjelse af honoraret inden april, hvis de ville have dommere fra DFU på banen, når sæsonen igen blev fløjtet i gang. To uger senere ophævede DBU samarbejdsaftalen med DFU og tilbød i stedet landets breddedommere at tilmelde sig direkte hos DBU. Siden har de to unioner haft travlt med at pege fingre ad hinanden.
Handler ikke om de 11 kroner
DBU har meldt ud, at dommernes fremtid ligger hos boldspilunionen. De vil i stedet satse på en ny struktur med dommere, der vil dømme i DBU’s turneringer, uden at det forhindrer dem i at dømme kampe hos andre organisationer. De bliver tilbudt 207 kr. i honorar samt en fast indeksregulering, så beløbet følger lønudviklingen i det private. DBU understreger, at omstruktureringen ikke handler om at nedlægge dommernes forening eller klubber, og at de bakker op om dommerklubberne. Den udlægning er DFU dog lodret uenige i.
»Dagsordenen har helt sikkert været, at man ville af med dommerorganisationerne og bestemme selv. Man ville have al magten i dansk fodbold og sørge for, at man sidder på det hele«, siger DFU-formand Per Buttenschøn, der i kølvandet på de forliste forhandlinger, mistænker DBU for ikke at have haft en reel vilje til at forhandle. Dette afviser DBU dog pure.
»I og med, at DFU stillede et ufravigeligt krav om en godtgørelse på et andet niveau og truede med strejke, blev det af DBU betragtet som en grov misligholdelse af samarbejdsaftalen, og derfor ophævede DBU samarbejdsaftalen, så vi nu er frit stillede til at tage de initiativer, der er hensigtsmæssige«, siger Lars Berendt, kommunikationschef i DBU, der siger, at boldspilunionen som udgangspunkt var indstillet på at fastholde den daværende aftale med DFU, der gjaldt resten af 2013.
Ingen tegn på forsoning
Hvert år arrangerer DBU og lokalunionerne i omegnen af 100.000 fodboldkampe. Med den nuværende konflikt med DFU, der repræsenterer langt størsteparten af de danske dommere, er der lagt op til en enorm udfordring for DBU, hvis de skal undgå, at der mangler kvalificerede dommere på de danske fodboldbaner, når sæsonen genoptages over påsken.
Lars Berendt afviser ikke, at DBU står over for en stor udfordring med at uddanne nye dommere, men peger på deres seneste indsats for at hverve nye af slagsen.
»Vi har en tro på, at når græsset bliver grønt, så er der nok nogle dommere, der kan se, at både tilbuddet og det at komme ud og dømme kampe for det danske fodboldforbund er attraktivt«, siger Lars Berendt, der også henviser til, at DBU undersøger alternative muligheder, for at rekruttere nye dommere. Bent Clausen, formand for DBU Jylland, kom med en lignende udmelding over for TV 2 Nord i søndags, hvor han afviste, at DBU er ude på at kontrollere dommerne, og i stedet beskyldte DFU for at tage fodboldklubberne som gidsel.
