For mange mennesker ville vejen til præsidentposten i en af Europa største fodboldklubber være lang og belagt med næsten uoverstigelige forhindringer, hvis vedkommende havde undladt at betale skat af næsten 30 millioner euro og derfor var blevet idømt tre et halvt års fængsel.
Men i aften vil Uli Hoeness uden modkandidat blive genindsat som præsident for FC Bayern München, og efterfølgende vil de omkring 3.500 tilstedeværende medlemmer i Olympia Halle hylde den 64-årige tidligere verdens- og europamester med stående ovationer som de har gjort så ofte.




























