Hvis Ståle Solbakken en af de nærmeste dage banker på hos adm. direktør Anders Hørsholt i FCK-hovedkvarteret og siger, at han er klar til at forlænge sin kontrakt i mesterklubben, vil Hørsholt være lynhurtig til at få den norske manager-cheftræners underskrift ned på papir.
Anders Hørsholt har været i Dubai og overværet to af FCK’s tre testkampe, men direktøren er ikke rejst hertil for at forhandle med Solbakken.




























