AGF’s tilrejsende fans gjorde, hvad de kunne. De hoppede og heppede, men i den første time så det ud til, at det var børnene i den gule hoppeborg bag det ene mål, der havde det sjovest på Casa Arena i Horsens.
Det skulle dog ændre sig i 4. runde-kampen i DBU Pokalen, som Kasper Junker med tre kliniske afslutninger afgjorde til gæsternes fordel i matchens sidste tredjedel.




























