For en uge siden løb Feyenoord-spillerne på tunge gummiben ind i et chokerende 3-0-nederlag ude mod Excelsior, men hjemme på et propfyldt De Kuip gik der bare 37 sekunder, før al nervøsitet var scoret ude af kroppen.
Dirk Kuyt bankede Feyenoord foran og på kurs mod den krævede sejr over Heracles, der endte med at blive på 3-1 på et hattrick af Kuyt, hvilket sikrede Nicolai Jørgensens Rotterdamklub det første hollandske mesterskab siden 1999.




























