Hvis de danske fodboldkvinder skal konkurrere om trofæerne på den europæiske klubscene, er de nødt til at få bedre vilkår at folde sig ud under. Derfor bør Brøndby IF professionalisere sit kvindehold, der er danmarksmester for 11. gang, men fortsat hører under klubbens amatørforening. Sådan lyder det fra Christian Taylor, kommerciel leder af kvindeafdelingen i Brøndby:
»Jeg vil gerne se, at der bliver rejst en debat om, hvorvidt Brøndby skal være den første danske klub, der rykker et kvindehold ind under den professionelle afdeling. Det kræver selvfølgelig, at bestyrelsen i selskabet bag superligamandskabet ønsker det og er klar til at tage den del af budgettet, der skal til for at tage næste skridt med kvindeholdet«, siger han og uddyber:




























