Det har været et hektisk år med masser af op- og nedture for Danmarks bedste fodboldkvinder.
Først bjergtog Pernille Harder, Nadia Nadim og resten af slænget store dele af den danske befolkning, da de i sommer vandt EM-sølv i Holland. Siden indtog de den ene halvdel af hovedrollerne i konflikten om en ny landsholdsaftale med Dansk Boldspil-Union (DBU), der medførte et afbud til en vigtig VM-kvalifikationskamp mod Sverige, så Danmark blev taberdømt og fik en bøde.




























