Da Kent Nielsen ved 8.30-tiden i morges, dagen efter en fridag, mødte frem til OB’s anlæg for at gøre klar til superligatruppens træning, blev han mødt af Odense-klubbens sportsdirektør Jesper Hansen og ’klubejer’ Niels Thorborg. De gav ham beskeden: Du er fyret.
En lille halv times tid senere mødte spillerne ind. De blev orienteret om ledelsens beslutning. Kent Nielsen fik nogle minutter sammen med spillerne og takkede for samarbejdet og ønskede dem held og lykke fremefter.




























