Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Manchester Citys David Silva (tv.) og Southamptons James Ward-Prowse i duel om bolden, der mest var på Citys fødder søndag eftermiddag.
Foto: Adam Davy/AP

Manchester Citys David Silva (tv.) og Southamptons James Ward-Prowse i duel om bolden, der mest var på Citys fødder søndag eftermiddag.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Presset Guardiola sikrer god optakt til braget mod ubesejrede Liverpool

Manchester City vandt søndag 3-1 ude over målscorer Pierre-Emile Højbjergs Southampton og bevarede chancen for at drille topholdet i torsdagens storkamp. Manchester United, Ole Gunnar Solskjær og Paul Pogba har fundet melodien og vandt igen.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er absolut forståeligt, hvis Liverpool-fans i øjeblikket går rundt og præsenterer det brede smil. Klubben er på vej mod det første engelske mesterskab siden sæsonen 1989-1990, og selv om manager Jürgen Klopp ikke umiddelbart vil påtage sig den indlysende favoritrolle, så har tyskeren kun overvejelser, der hører til kategorien luksusproblemer.

Helt anderledes ser det ud hos Manchester City, for det største problem i Premier League sidder på ryggen af Pep Guardiola, der før søndagens kamp i Southampton meget overraskende havde set sit storhold gå delvis i opløsning med tre nederlag i de seneste fire kampe.

Søndag blev situationen stabiliseret på det helt rigtige tidspunkt med en 3-1-gevinst mod Southampton, selv om der også denne gang undervejs blev vist svaghedstegn hos favoritten. Nu kan City med en sejr torsdag over Liverpool mindske afstanden op til topholdet til fire point. Det er dog ikke de forsvarende engelske mestre, der er favorit i det opgør.

City havde søndag igen fået den savnede midtbaneslider Fernandinho tilbage i startopstillingen, og holdet satte sig tidligt på styringen af opgøret på St. Mary’s. Det gav pote, da Bernardo Silva i en god offensiv lagde bolden skråt tilbage i feltet, hvorfra David Silva sikkert sendte den i nettet.

Højbjerg først op, så ned

Herefter bød første halvleg på flere store muligheder til City, men både Riyad Mahrez og Sergio Agüero misbrugte deres chancer for en 2-0-træffer. Pierre-Emile Højbjerg var en af Southamptons bedste og knoklede hårdt for at skaffe sit mandskab gode omstillinger.

Danskeren jagtede også af og til bolden højt oppe på banen, og da han havde erobret den fra en usikker Olexandr Zinchenko, snød han Vincent Kompany og bankede bolden i nettet. Et godt boost for Southampton, der skabte usikkerhed hos et mentalt skrøbeligt City-hold. Skulle Guardiolas udvalgte virkelig igen smide det hele på gulvet?

Pierre-Emile Højbjerg spillede igen en rigtig god kamp for Southampton og scorede i første halvleg et flot mål. Desværre blev han også udvist
Foto: Adam Davy/AP

Pierre-Emile Højbjerg spillede igen en rigtig god kamp for Southampton og scorede i første halvleg et flot mål. Desværre blev han også udvist

Det skete ikke, for inden pausen var det alligevel Manchester City, der tog kommandoen, da først Raheem Sterlings skud fra venstre blev rettet af via James Ward-Prowse og snød Alex McCarthy på stregen og derefter Agüeros hovedstød på et godt Zinchenko-indlæg havnede i nettet under McCarthy. 1-3.

I anden halvleg kunne Manchester City således tillade sig at spille lidt mere afventende, men det var Agüero, som med en afslutning mod træværket nær havde lukket kampen endegyldigt, inden han blev skiftet ud til fordel for Gabriel Jesus.

Desværre for Southampton og Højbjerg sendte danskeren sig selv ud af kampen med en vild tackling på Fernandinho, der udløste et rødt kort. På den måde var eventuel spænding i opgøret helt væk.

Den resultatmæssige opmuntring er ekstrem vigtig for Pep Guardiola og hans mandskab, for torsdagens hjemmekamp mod topholdet Liverpool bliver måske sidste chance for at komme tilbage i titelkampen.

Og lykkes det ikke Guardiola at skaffe et trofæ i denne sæson, er det usikkert, om han også er City-manager, når maj bliver til juni.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Chelsea vandt igen på udebane

Tidligere søndag lykkedes det Chelsea at rette lidt op på runden for London-holdene, da det blev til en 1-0-sejr ude over Crystal Palace. Dagen før var både Tottenham og Arsenal blevet kørt over af henholdsvis Wolverhampton og Liverpool, men N’Golo Kanté sendte efter pausen Chelsea på sejrskurs, da han via et godt ryk ind i feltet elegant lagde bolden i nettet bag spanske Vicente Guaita i Crystal Palace-målet.

Et slags kigge-væk-skud fra N'Golo Kanté sender bolden i nettet hos Crystal Palace og sikrer søndag en Chelsea-sejr.
Foto: David Klein/Ritzau Scanpix

Et slags kigge-væk-skud fra N'Golo Kanté sender bolden i nettet hos Crystal Palace og sikrer søndag en Chelsea-sejr.

Chelseas tredje udebanesejr på stribe gav tre meget vigtige point i striden om Champions League-billetter til de engelske topklubber.

Samtidig med Southampton-Manchester City spillede Burnley-West Ham, og duellen på Turf Moor slap hjemmeholdet bedst fra med en sejr på 2-0 efter træffere fra Chris Wood og Dwight McNeil. Altså en nedtur for endnu et traditionsrigt London-hold, selv om West Ham på det seneste har lignet et kollektiv i god fremgang.

Paul Pogba nåede et højt niveau under opgøret mod Bournemouth, hvor han scorede to gange, blandt dette flotte mål med hovedet.
Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix

Paul Pogba nåede et højt niveau under opgøret mod Bournemouth, hvor han scorede to gange, blandt dette flotte mål med hovedet.

Pogba stråler under Solskjær

Den sene kamp søndag var et opgør på Old Trafford mellem Manchester United og ustabile Bournemouth. Igen blev det til sejr for den nyindsatte manager Ole Gunnar Solskjær, denne gang 4-1. Og igen var Paul Pogba den dominerende spiller for hjemmeholdet. For franskmanden er det nu blevet til fire scoringer og to assist i de tre kampe med Solskjær ved roret. Og i det hele taget en helt anden indstilling på banen end under José Mourinho.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Marcus Rashford og hans afløser i anden halvleg Romelu Lukaku scorede også for United, mens Nathan Ake reducerede for gæsterne. Til gengæld blev det til rødt kort for United-forsvarer Eric Bailly, da han leverede en vanvittig tackling et kvarter før tid.

Solskjærs positive indflydelse med blandt andet holdets 12 scoringer i tre kampe kommer på en alvorlig prøve 13. januar, når Manchester United tager til London for at møde Tottenham på Wembley.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden