Det hele kørte for Casper Sloth. Han debuterede i Superligaen for AGF som 17-årig, han var ansigtet udadtil for en smart hårvoks, han var kommet med på landsholdet. Og 5. marts 2014 startede han inde i venskabskampen mod England på legendariske Wembley i London:
»Undervejs i kampen fik han vist, hvad han står for: AGF’eren viser initiativ, han vil have bolden, også selv om han er presset fra siderne eller bagfra, og han tænker fremad«, skrev Politiken om Casper Sloths fine indsats i det danske 1-0-nederlag.




























