Den danske trup til venskabskampen mod England for præcis fem år siden er et studie i, hvor uforudsigelige fodboldens karrierer kan være. Denne gennemgang viser, hvor forskelligt det kan gå landets på et tidspunkt bedste spillere.

Se, hvor truppen er i dag: For fem år siden stillede landsholdet med Sloth, Makienok, Larsen og Olsen – nu er deres karrierer kørt af sporet

En overgang var Emil Larsen - der her startede inde mod Malta i oktober 2013 - en fast del af Morten Olsens landshold. I dag har han indstillet karrieren i en alt for ung alder. Foto: Pedersen Mikkel Berg/POLFOTO
En overgang var Emil Larsen - der her startede inde mod Malta i oktober 2013 - en fast del af Morten Olsens landshold. I dag har han indstillet karrieren i en alt for ung alder. Foto: Pedersen Mikkel Berg/POLFOTO
Lyt til artiklen

Målmænd:

Kasper Schmeichel, spillede hele kampen: I marts 2014 var alt det med landsholdet nyt for målmanden med de stærke fodboldgener. Han spillede stadig kun i den næstbedste engelske række, The Championship, med Leicester, og derfor var det heller ikke så mærkeligt, at kampen mod England kun var hans tredje for Danmark. Siden er Kasper Schmeichel blevet det faste førstevalg og er nu noteret for 43 landskampe. I 2016 var han en nøglefigur på Leicesters usandsynlige mesterhold, før han i 2018 blev kåret som verdens tredjebedste målmand af Fifa efter en flot VM-slutrunde.

Stephan Andersen, sad på bænken: I et par år var han en fin førstemålmand for Danmark, men for cirka fem år siden mistede han posten til Kasper Schmeichel. Siden dengang har Stephan Andersen spillet tre landskampe, så hans total nu er på 30. Hans klubkarriere var også begyndt at gå skævt. Opholdene i Evián og Betis var uden større succes, før han i sommeren 2014 skiftede til FC København og gjorde det godt, indtil han mistede sin plads efter en skade. Hans kontrakt med klubben løber året ud.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her