Landsholdsanfører Pernille Harder er bredt respekteret som en af verdens bedste kvindelige fodboldspillere.
Det viser danskerens 2018-pris som Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) bud på Europas bedste spiller. 26-årige Pernille Harder, der spiller i tyske Wolfsburg, kom i 2018 ved den særdeles eftertragtede Ballon d’Or-uddeling ind på 2. pladsen efter norske Ada Hegerberg. Kun 6 point skilte de to nordboere.




























