Danmark er tilbage på EM-sporet med en overbevisende sejr på 5-1 over Georgien i en kamp, hvor et par nye spillere i startopstillingen brillerede.

Et skridt mod EM i Danmark: Dolberg og Højbjerg fører Danmark til en meget tiltrængt målfest i Parken

 Kasper Dolberg i duel med Georgiens Giorgi Navalovski og Gia Grigalaval.
   Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Kasper Dolberg i duel med Georgiens Giorgi Navalovski og Gia Grigalaval. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Det var lige det, de havde brug for, og det var tydeligt at se. Klokken 22.37 knyttede Kasper Schmeichel næverne i triumf, landstræner Åge Hareide uddelte krammere til højre og venstre, fansene sang og klappede, så det swingede. De danske landsholdsspillere har haft svært ved at score nok mål, de har haft problemer med at vinde deres kampe, og de har alt for ofte spillet uafgjort i Hareides rekordstime på nu 28 opgør uden nederlag. Men mandag kom den store forløsning med en 5-1-sejr over Georgien i EM-kvalifikationen.

Det var en lun sommeraften, hvor tusindvis af løbere fyldte Københavns gader til Royal Run med Kronprins Frederik, og knap så mange danskere fyldte Parkens røde sæder under den solspættede himmel. Det var en kontrast til det stort set udsolgte stadion mod Irland tre dage tidligere. Men de fremmødte gjorde, klædt i rødt og hvidt, hvad de kunne for, at ingen skulle bemærke de mange tomme pladser. De sang, de klappede, de skrålede, og de gjorde det lige fra nationalmelodien om det yndige land og lagde særligt tungt tryk på, at vort gamle Danmark skal bestå. Lige det ord, bestå, synger et fodboldpublikum næsten altid med særlig stor passion.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her