Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Sebastian Derungs/Ritzau Scanpix
Foto: Sebastian Derungs/Ritzau Scanpix

Michel Platini samarbejder ifølge sin advokat med det franske politi.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Platini erklærer sig uskyldig i alle anklager

Michel Platini er ikke blevet anholdt, men afhørt som et vidne, hævder den tidligere Uefa-præsidents advokat.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Michel Platini er uskyldig i alle anklager.

Det hævder advokat William Bourdon, som repræsenterer Platini. Han fortæller til Reuters, at franskmanden vil svare på alle spørgsmål og samarbejde med fransk politi.

»Han har absolut ikke gjort noget galt. Han har ingen relation til sagen, som er ukendt for ham«, lyder det i en udtalelse fra Platinis repræsentanter.

Tidligere tirsdag skrev flere medier, at Platini blev arresteret i Frankrig i efterforskningen af mulig korruption i forbindelse med tildelingen af fodbold-VM i Qatar i 2022.

De franske medier Mediapart og Le Monde bragte historien først.

Ifølge medierne blev Platini arresteret af fransk politi tirsdag morgen i byen Nanterre, der er en forstad til Paris.

En kilde tæt på efterforskningen har over for det franske nyhedsbureau AFP bekræftet, at Platini er arresteret.

Den tidligere fodboldstjerne er arresteret som led i en efterforskning, der omhandler værtskabet til VM i 2022. Slutrunden i 2022 fik Qatar tildelt i 2010, hvilket affødte stor debat og kritik.

Platini sad i en årrække på posten som præsident i Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at Platini skal afhøres af fransk politi. Ifølge AP kan Platini efter afhøringen enten blive løsladt eller formelt anklaget.

Platinis advokat afviser, at der er tale om en anholdelse fra fransk politis side. Der er blot tale om en tilbageholdelse, hvor Platini skal afhøres som vidne, lyder det i udtalelsen.

Tilbageholdelsen af Platini skal dog kun ses som en teknikalitet, hævder advokaten William Bourdon.

Desuden oplyses det i samme udtalelse, at Platini også afhøres omkring tildelingen af EM i 2016, som Frankrig blev vært for.


ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden