Hvornår har FC København senest indledt en superligasæson med at vinde fem kampe i træk?
Svaret er, at det aldrig er sket tidligere.
Fredag aften vandt FCK for femte gang i træk og satte med 2-0 over Lyngby dermed en klubrekord med 15 point efter fem kampe i Superligaen.
Det skete efter en særdeles middelmådig 1. halvleg, men så chokstartede mesterholdet efter pausen, da straffesparkshelten fra Røde Stjerne-kampen i tirsdags, Jonas Wind, på ny kom i hopla.
Iskold FCK-helt: 'Panenka'-straffespark kræver lidt bollerDen 20-årige viste 23 sekunder efter genstarten sit kølige overblik, ved konvertere Viktor Fischers stikning til scoring med et yderligt placeret indersidespark.
Efter en times spil fik den hjemmebanedebuterende spanier Pep Biel sat et godt angreb op, og afslutningen kastede en løs chance af sig, som måltyven Wind med blikket rettet mod bolden med største selvfølgelighed placerede helt ude ved stolpen. Denne gang med venstrebenet.
FCK og Wind – nu med 5 mål i Superligaens første runder - virker klar til at tage næste skridt i Champions League-kvalifikationen på tirsdag i Parken, hvor der på tirsdag vil være opbakning fra over 20.000 fans mod Røde Stjerne.
Københavnerne havde til kampen mod Lyngby skiftet seks mand ud i startopstillingen. Det er en god idé. For uanset udfaldet af mødet med serberne på tirsdag, er der dobbeltbelastning måneden ud med to kampe om ugen.
FCK-Lyngby minut for minut
fortsæt med at læse




























