Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Vincent West/Ritzau Scanpix
Foto: Vincent West/Ritzau Scanpix

38-årige Aritz Aduriz, som debuterede i 2002 for Athletic Bilbao i en kamp mod Barcelona, fejrer sit vilde mål.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

38-årig indskifter nedlægger Barcelona med vildt mål på sin første berøring

Barcelona var uden Lionel Messi og fik Luis Suarez skadet, da holdet fredag blev slået i Bilbao på sent mål.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FC Barcelona fik fredag den værst tænkelige start på sæsonen i den bedste spanske fodboldrække.

I en svær udekamp mod Athletic Bilbao måtte sidste sæsons mestre se sig besejret med 0-1 efter en scoring i næstsidste minut af den indskifte Bilbao-veteran Aritz Aduriz.

Superstjernen Lionel Messi har døjet med en skade frem mod ligapremieren og var ikke på banen.

Skadesituationen blev yderligere forværret efter en halv time, da angriberen Luis Suarez lå skadet på banen.

Selv om Suarez ømmede sig, så trodsede han smerterne, da værterne kom til at spille bolden hen til ham. Uruguay-spilleren tordnede resolut bolden mod mål og ramte stolpen.

Kort efter lod han sig udskifte med Rafinha, der efter få minutter på banen sendte et skud på oversiden af overliggeren.

Vincent West/Ritzau Scanpix
Foto: Vincent West/Ritzau Scanpix

Aritz Aduriz hamrer bolden ind forbi en chanceløs Ter Stegen i Barcelonas mål.

38-årig indskifter scorede vildt mål på sin første berøring

Generelt havde Barcelona svært ved at bryde Bilbaos kompakte defensiv ned og skabe de store chancer. Mange af Barcelonas kreative indslag kom fra brasilianske Rafinha.

Barcelona gav debut til både Antoine Griezmann og Frenkie de Jong. Ingen af dem fik dog sat deres præg på kampen.

I stedet endte besøget i det nordlige Spanien med den helt store nedtur, da 38-årige Aritz Aduriz i kampens sidste minutter på akrobatisk vis blev matchvinder med scoringen til 1-0.

Aduriz var netop blevet sendt på banen, og den veludførte afslutning på et indlæg fra venstrekanten var hans første boldberøring i kampen.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden