Ståle Solbakken-holdet er klar favorit på søndag. FCM kan ikke score, men det kunne OB på MCH Arena. AaB kan ikke vinde. September fin for Randers FC. Og Lyngbys oprykkere har overrasket.

Brøndbys tabere skal rejse sig mod FC Københavns favoritter

Sønderjyskes Christian ’Greko’ Jakobsen (tv.) er tidligere Brøndby-spiller og var med målet til 1-0 med til at skabe yderligere problemer for de blågule.  Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Sønderjyskes Christian ’Greko’ Jakobsen (tv.) er tidligere Brøndby-spiller og var med målet til 1-0 med til at skabe yderligere problemer for de blågule. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Brian Priske lederevner som cheftræner i FC Midtjylland blev testet i ugens løb, da brasilianske Evander opførte sig som et fornærmet barn og følte sig større end holdet til slut i nederlagsopgøret mod Fremad Amager i pokalturneringen. Andre trænere ville formentlig have udelukket Evander fra næste kamp, og FCM har jo en stærk trup med mange dygtige spillere, der slås hårdt for kamptid, når midtjyderne udelukkende har Superligaen at koncentrere sig om. Men Evander fik lov at spille fra start mod OB. Måske ærgrer de sig over det i det midtjyske efter den tredje kamp i løbet af otte dage uden scoringer og det første nederlag i den bedste række.

OB-sejren på 1-0 sikret med et flot mål af den gode Bashkim Kadrii var resultatet af en stærk defensiv præstation, men i anden halvleg trykkede hjemmeholdet hårdt på og skabte chancer. OB-målmand Oliver Christensen brillerede med fornemme redninger. Det var imidlertid alt for sent, Evander og FCM’erne kom i gang med fart i spillet, aggressivitet og vilje. Brasilianeren viste da teknisk nydelige ting, men burde have optrådt med meget mere gejst og spilleglæde og på den måde have sagt tak til træneren for pladsen på holdet. I de første 45 minutter trissede han nærmest lidt uinteresseret rundt på banen. Priske må have endnu en samtale med den unge mand. Og nu er forspringet til FCK kun 1 point.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her