Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lee Smith/Ritzau Scanpix
Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix

Her er bolden sikkert i hænderne på Manchester United-målmand David De Gea, og de hænder kan få travlt, hvis Newcastles manager får opbakning til sit nye forslag.

Kampe hver dag: Engelsk klubmanager lægger vildt forslag på bordet

En fodboldfest med daglige kampe i en måned lyder forslaget fra Newcastle-manager Steve Bruce på grund af coronavirus-effekten.

Fodbold

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når det er sikkert at genoptage sæsonen i Premier League, så har Newcastle-manager Steve Bruce et konkret forslag.

Spil kampe hver dag i en måned, så sæsonen kan overstås.

Lige nu er fodbold lukket ned i England frem til minimum 30. april på grund af udbruddet af coronavirus.

Fodboldpausen betyder, at der bliver kort tid til at afvikle sæsonen, hvis eller når den kan påbegyndes igen. Den kan i hvert fald ikke afsluttes i midten af maj som oprindeligt planlagt.

Tre kampe om ugen per klub

»Vi er nødt til at prøve at få fuldført sæsonen, koste hvad det vil. Det ønsker alle«, siger Steve Bruce i et interview med den engelske avis Daily Telegraph.

Han er parat til at spille tre kampe om ugen med Newcastle.

»Vi kan lave en fodboldfestival i en måned med kampe hver dag, hvor holdene spiller to eller tre kampe om ugen. Det er ikke ideelt, men når vi kan spille 10-15 kampe i december og starten af januar, så kan vi også klare dette for at fuldføre denne sæson«, mener Newcastle-manageren.

Den tidligere Manchester United-stopper vurderer, at man for at få en sommerferie nok skal skubbe næste sæson og måske få droslet ned på antallet af pokalkampe.

Vinterpausen kan droppes

»Det betyder sandsynligvis, at starten på næste sæson skal udsættes. Vi må sandsynligvis også droppe en af pokalturneringerne og klare os uden en vinterpause. Men det er muligt. Uanset hvad skal vi finde en måde at gøre det på«, insisterer Steve Bruce.

Newcastle er nr. 13 i Premier League med 9 kampe tilbage at spille. Holdet er også videre til kvartfinalen i FA Cuppen, hvor holdet hjemme skal møde Manchester City.

Det Engelske Fodboldforbund (FA) meddelte torsdag, at man har indstillet alle kampe i de lavere amatørrækker. Ingen hold rykker op eller ned i de rækker.

Det gælder dog ikke i de øverste rækker, heriblandt Premier League.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden