0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bekæmpere af ludomani: »Det er svært at se, hvad det skal til at udbyde spil på kampe, hvor man aldrig har hørt om holdene«

Muligheden for at spille på pseudofodbold holder de udsatte fast i afhængighed under coronakrisen, mener kritikere.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Coronakrisen kunne være en oplagt mulighed for at komme ud af spilafhængighed, fordi der er så få sportsbegivenheder at sætte penge på. Men den mulighed ødelægger statsejede Danske Spil og andre spilselskaber, når de sænker barren for, hvad kunderne kan vædde om, så udbuddet ikke bare er elitesport, men også ungdomsfodbold fra Nicaragua, amatørkampe fra Sverige med risiko for matchfixing eller fupopgør fra Ukraines 6. division.

Sådan lyder budskabet fra Alliancen mod Spilafhængighed, efter at Politiken den seneste uges tid har sat fokus på Danske Spils væddemål under coronakrisen.

»Hvis man er en helt almindelig sportsbetter, har man ingen interesse i at gamble på serie 5-kampe fra Sverige. De her obskure kampe udbydes primært for at kunne fastholde sportsbettere med spilproblemer i deres afhængighed«, siger Sune Røper, formand for Alliancen mod Spilafhængighed.

»En meget stor andel af Danske Spil og de andre spiludbyderes overskud stammer fra personer med spilproblemer, så man er klar til at gå rigtig langt for ikke at miste dem til andre gamblingprodukter, eller fordi spillerne bryder ud af deres afhængighed. Og man er åbenbart også villig til at gå så langt, at man risikerer matchfixing, aflyste breddekampe og trusler mod amatørspillere«, siger han.

Også Center for Ludomani er kritisk over for Danske Spils ageren.

Ren hasard

»Det er svært at se, hvad det skal til at udbyde spil på kampe, hvor man aldrig har hørt om holdene og i nogle tilfælde dårligt kan stave til dem. Når man ikke engang har en chance for at kende klubbernes formkurve, spillernes kvalitet eller lignende, bliver det ren hasard«, siger Michael Bay Jørsel, leder af Center for Ludomani.

»En person med tendens til ludomani søger et kick ved at gamble og vinde, så det kan risikere at fastholde folk i deres afhængighed. Al sport, som vi kender det, er gået i sort, det er væk. Derfor giver det heller ikke mening at udbyde sportsspil ved at lede med lys og lygte efter nogen, der bare triller med en bold, når det så er amatørhold fra Sverige eller Østeuropa. Jeg synes, at Danske Spil burde lade være. De sætter deres renommé over styr«.

Både Center for Ludomani og Alliancen mod Spilafhængighed ser ellers coronakrisen som en særlig chance for at komme fri af sine problemer. Men det forudsætter, at bookmakerne også tager konsekvensen af pandemien og aflyser væddemålene, mens næsten al sport på topniveau ligger stille.

»Man kan sammenligne situationen med rygere, der ikke kan købe cigaretter i en periode. Hvis man ikke får sine smøger i to måneder, er der større sandsynlighed for, at man stopper med at ryge. På samme måde er det for de mange mennesker, der er afhængige af betting på sport«, siger Sune Røper og tilføjer:

»Hvis ikke de har noget at vædde på under coronakrisen, har de en unik mulighed for at komme ud af deres afhængighed, hvilket mange ønsker. Når nu der ikke rigtig er noget regulær sport at udbyde, vil det klæde Danske Spil at lade være med at lede i de svenske serierækker efter kampe, der ingen relevans har for den almindelig sportsbetter, men udelukkende har til hensigt at fungere som et fastholdende fix til de spilafhængige«.

Annonce

Særligt ansvar

Sune Røper påpeger, at Danske Spil har et særligt ansvar, fordi det er en statsejet bookmaker – og fordi »en rigtig stor gruppe problemspillere kun gambler i Danske Spils kiosker, da mange af dem har udelukket sig selv fra onlinegambling«. Det kan man gøre i Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (Rofus), mens man i kioskerne spiller anonymt og dermed ikke bliver bremset, som man gør online.

Danske Spil har stoppet udbuddet af svenske amatørkampe og venskabsdyster fra Ukraine og Rusland efter hård kritik, der bunder i risikoen for matchfixing og trusler mod hyggespillere fra Sverige. Men den statsejede bookmaker holder fast i at have et udbud af blandt andet fodbold fra Burundi og Nicaragua, fordi det »underholder mange af vores kunder«, og fordi det sker med »en lav grænse for, hvor meget man kan spille på kampen«.

»Vi ønsker på ingen måde at bidrage til, at spillere udvikler et usundt forhold til spil. Tværtimod forsøger vi løbende via forskellige tiltag at hjælpe spillere, som har svært ved at styre deres spil. I denne tid, hvor mange sidder hjemme og har ekstra tid til at spille, har vi også skruet op for vores omsorgsopkald til spillere, der viser tegn på en problematisk spilleadfærd«, siger Niels Erik Folmann, direktør for den gren af Danske Spil, der udbyder sportsvæddemål.


Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden