Pelé, 1960’erne
Edson Arantes do Nascimento. Den brasilianske legende med tre VM-titler på sit cv, og som til efteråret fylder 80, vil altid stå som noget særligt i fodboldverdenen, blandt andet fordi han fik spillet til at se så legende let ud. Pelés glæde ved fodbold var så tydelig under VM i Sverige i 1958, at teenageren også hos værtslandets fans blev særdeles populær. Efter 18 sæsoner hos Santos i hjemlandet sluttede han af i New York Cosmos, hvor han var med til at gøre fodbold mere populært i USA. Siden da har han været en slags ambassadør for fodbold samt Unesco-ambassadør, og han er både blevet adlet af dronning Elizabeth og har været brasiliansk sportsminister.
Rivaler: Eusébio, Bobby Charlton, Gianni Rivera




























