Kamppausen har været på 79 dage og er noget nær den længste ’ferie’, spillerne i Superligaen nogensinde har haft.
Nogle har været hjemsendt på statslig lønkompensation (og har alligevel trænet lidt i smug, fy-fy). Nogle har vist både samfunds- og virksomhedssind i den professionelle parallelverden ved at gå 20 procent ned i løn. Og andre – overskudsforretningen FC Midtjylland og AC Horsens – fik indgået sponsorkontrakter med deres respektive hjemkommuner. Kontrakter, der mest af alt ligner økonomiske håndsrækninger.




























