0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

​»I troed’, vi var døde og borte«: Retfærdigheden skete fyldest, da AGF vandt sæsonens sidste kamp, og fansene sang holdet ud i Europa

Med en sejr på 2-1 over OB rundede AGF sin flotte medaljesæson af med at kvalificere sig til europæisk fodbold, som aarhusianerne da også fortjente.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF-anfører Patrick Mortensen scorede sit 18. sæsonmål, da han bragte sit hold foran 2-0.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det rungede som en hymne, og den gjaldede stadionet rundt:

»I troed’, vi var døde og borte / I troede, vi ville forgå / Men blå-hvide er vi af hjertet / Og GF vil altid bestå«.

Der lå så meget selvforståelse og forløsning i den sang, som AGF-fansene onsdag brølede ud i den kolde sommeraften, mens deres fodboldhelte var ved at vinde med 2-1 over OB og kvalificere sig til europæisk fodbold. Den perfekte afrunding på en flot sæson, der kulminerede med Aarhus-klubbens første medaljer i 23 år.

Fansene elskede det, og træner David Nielsen gjorde åbenlyst det samme, som han ved slutfløjtet knyttede næverne, krammede sine assistenter og takkede spillerne. Og fansene, der havde lidt så meget de seneste to årtier.

Længe før den første aktion var kampen ellers omdiskuteret. Da Superligaen en årrække tilbage besluttede at ændre struktur, kom firmaet Hypercube med en række forslag, der skulle give mere spænding og flere kampe med noget på spil. Et af dem var den playoffdyst, som AGF og OB udkæmpede onsdag aften.

Klubberne vedtog, at det i nedrykningsspillet ikke var nok at konkurrere om at undgå en tur ned i 1. division – der skulle også være noget at vinde. Derfor skulle det bedste af de dårligste hold have mulighed for at spille sig i Europa ved at møde det lavest rangerede hold i mesterskabspillet, der ikke allerede havde kvalificeret sig til europæisk fodbold. I denne sæson var det altså 7.-pladsen OB mod 3.-pladsen AGF, og det var netop årsagen til, at det var omdiskuteret.

En hamrende unfair kamp

Set over sæsonen har aarhusianerne uomtvisteligt været klart bedst af de to hold, så hvad var rimeligheden egentlig i, at fynboerne kunne stjæle en billet til Europa League-kvalifikationen og muligheden for at havne i et gyldent fodboldland? Selv Odense-klubbens træner, Jakob Michelsen, havde svært ved at se det:

»Når du direkte spørger mig, hvad jeg synes om, at vi får muligheden for at spille os i Europa, så synes jeg, det er hamrende unfair. Tænk sig at blive nummer tre og få bronzemedaljerne om halsen – og så IKKE skulle ud og spille europæisk«, sagde han til Ekstra Bladet.

Også i de tre sæsoner forinden var der en playoffkamp om Europa League, men i alle tre tilfælde vandt det bedst rangerede hold – FC Midtjylland i 2017, FC København i 2018 og Brøndby i 2019. På den måde var uretfærdigheden ikke sket før. Alligevel var debatten reel, og den kan fortsætte de næste år, hvor Superligaen godt nok ændrer struktur igen, men holder fast i den omdiskuterede kamp om europæisk fodbold.

Og når nu reglerne er, som de er, erklærede Jakob Michelsen da også, at OB selvfølgelig ville give alt for at vinde over AGF. Men med afsæt i hans egne ord var det på sin plads at sige, at retfærdigheden var på spil, og selv vejret opførte sig da også helt igennem urimeligt. Det regnede, det blæste, det var koldt, det var en sommeraften forklædt som efterår.

I det mindste var AGF’erne nogenlunde varme fra kampens start og pressede OB så grundigt tilbage, at de så ud til at være akkurat lige så meget bedre, som tabellen viste. De var stærkest i duellerne, de havde bolden mest, de skabte flest chancer. De manglede dog den sidste skarphed, så deres angreb alt for ofte endte med afleveringer hen i OB-fødder eller upræcise skud mod mål.

Aarhus var klar til at feste igen

Det generede dog ikke AGF-fansene på stadionet i Aarhus, der set i forhold til corona-begrænsningerne var flot fyldt. De havde allerede fejret den flotte sæson to gange med store fester i midtbyen med romerlys, dans og sang – da klubben sikrede sig de første medaljer i 23 år, og da spillerne endelig fik hængt bronzen om halsen. Men de var klar til en mere.

»Vi er dem fra Aarhus, og vi elsker AGF«, sang fansene.

Annonce

»Kom så de hvi’e«, skrålede de.

Måske hjalp det. I hvert fald bragte aarhusianerne sig endelig foran i slutningen af første halvleg, der ellers havde budt på en gedigen afbrænder af Patrick Mortensen. Så var Bror Blume mere skarp. Da han modtog bolden uden for OB-feltet i en hastig omstilling, sparkede han bolden hårdt og fladt i nettet helt ude ved den ene stolpe. Traditionen tro på stadionet i Aarhus lød de muntre toner fra Radetzky March af Johann Strauss den ældre i højttalerne, og tilskuerne klappede i takt. Klar til endnu en euforisk fest.

Tribunernes jubelscener gentog sig lige efter pausen, da Patrick Mortensen sparkede AGF på 2-0, og retfærdigheden så ud til at ske fyldest. Fansene kunne dårligt være i sig selv.

»Kæmp nu for hvid og blå / alle kom op og stå«, skrålede tilhængerne i direkte strid med coronarestriktionerne.

Til gengæld forstummede de, da Kasper Larsen skramlede bolden i mål og reducerede for OB, men tavsheden varede bare nogle sekunder. Aftenen og sæsonen var AGF’s. På banen spillede de hvidklædte sejren hjem i regnen, og på tribunerne sang fansene sig hele vejen ud i Europa.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce