0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

PSG-fans starter optøjer i Paris efter finalenederlag

Flere steder i Paris har der søndag aften været sammenstød mellem politi og PSG-fans. 83 personer er anholdt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sameer Al-doumy/Ritzau Scanpix
Foto: Sameer Al-doumy/Ritzau Scanpix

Brandfolk slukker ilden i en bil nær gaden Champs-Elysees. Flere steder i Paris var der søndag aften sammenstød mellem politi og PSG-fans, efter Bayern München vandt 1-0 over Paris Saint-Germain i Champions League-finalen i Lissabon.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søndag aften brød der optøjer ud i Paris, efter at Bayern München vandt 1-0 over Paris Saint-Germain i Champions League-finalen i Lissabon.

I alt er 83 personer blevet arresteret. Det skriver politiet i Paris på Twitter natten til mandag.

Det sker, efter at skuffede fans gik på gaden for at lufte deres utilfredshed i området omkring Paris Saint-Germains hjemmebane Parc des Princes og i nabolaget omkring Champs-Élysée.

Ved stadionet Parc des Princes var der søndag aften flere sammenstød mellem politi og tilhængere.

Her måtte politiet bruge tåregas mod en forsamling af mennesker, der skød tilbage med fyrværkeri.

Ved Champs-Élysée satte uromagere ild til flere biler, mens de også smadrede vinduer og ødelagde butikker.

Glade fans samledes i München

I mellemtiden gik fans i den tyske by München på gaden for at fejre deres holds sejr i finalen.

Efter kampen samlede hundredvis af mennesker sig hurtigt på gaden Leopoldstrasse i centrum af byen.

Gaden er et populært sted for bilparader, og søndag aften var den fyldt med masser af dyttende biler, og folk vinkende med flag for at fejre sejren.

Politiet i München beskrev situationen som værende stille og rolig. En talsmand for politiet sagde, at de fleste opførte sig fornuftigt.

»Alt i alt har der ikke været nogle store problemer«, sagde han.

Talsmanden fortalte, at 150 betjente flere end normalt var på gaden søndag aften i den tyske by.

Bayern München vandt Champions League-finalen takket været et mål af den tidligere PSG-spiller Kingsley Coman.

Det er den tyske klubs sjette sejr i turneringen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter