Det var svært at forestille sig en mere løfterig begyndelse på fodboldlivet i London.
Med det yderste af venstrefodens tæer fiskede Mesut Özil kuglen til sig og lod den rulle foran sig, mens han løftede blikket mod midten af banen. Han så Olivier Giroud storme frem. I samme øjeblik spillede tyskeren bolden på tværs til den franske angriber, der let sparkede den i mål.
Det skete 14. september 2013, bare 10 minutter inde i Özils første kamp for Arsenal. Med det samme viste den elegante kreatør, hvorfor London-klubbens legendariske manager, Arsène Wenger, havde brugt mere end 350 millioner kroner på at købe den tyske landsholdsprofil i Real Madrid. Aldrig før havde den sparsommelige franskmand været i nærheden af at spendere så meget på en enkelt spiller.
Men Özil skulle indvarsle en ny tid i Arsenal. Han var et symbol. Det skulle være slut med de alt for mange trofæløse år, slut med at halse efter de absolutte tophold, slut med blot at drømme sig tilbage til de glade dage med titler i triumfer sidst i 1990’erne og i første halvdel af 00’erne. Nu skulle det være virkelighed igen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
