0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Superligaens 3. runde: FC Nordsjælland tager sæsonens første sejr og sætter fart i tabellen

Tjek referater fra alle kampe i den aktuelle runde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC Nordsjællands 19-årige Oliver Villadsen har scoret i Haderslev mod SønderjyskE i mandag aftens superligakamp.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

SønderjyskE-FC Nordsjælland 0-2

0-1 Oliver Villadsen (45), 0-2 Simon Adingra (85)

Efter et enkelt point i de to første superligakampe formåede FC Nordsjælland at vinde sæsonens første sejr, da det mandag blev til en 2-0-triumf ude mod SønderjyskE.

FCN’s sejr var fuldt fortjent, for efter en livlig og tempofyldt start formåede FCN at få kontrol over bolden og dermed sætte sig på opgøret.

Sønderjyske havde svært ved at skabe de store chancer mod et som altid boldsikkert FCN-hold, som gennem hele kampen lod pasningerne flyde godt, mens hjemmeholdets spillere havde rigeligt at se til med at jagte bolden.

Med resultatet rykker FC Nordsjælland op på fire point, som SønderjyskE også har.

Kampen åbnede livligt med chancer i begge ender. Den bedste tilfaldt Sønderjyskes kantspiller Jeppe Simonsen, som headede over mål fra kort afstand.

Efter den meget tempofyldte start kom der lidt mere ro på efter 20 minutter, hvor ingen af holdene formåede at komme frem til det store.

Gæsterne fra FCN sad på det meste mod halvlegens slutning og fik scoret kort før pausen, da højrekanten Oliver Villadsen sendte et indlæg i kassen efter to afslutninger.

Det helt store SønderjyskE-tryk mod gæsternes mål udeblev efter pausen, da gæsterne formåede at fjerne ethvert form for pres fra ved at holde godt fast i bolden.

Kampen blev lukket kort før tid, da den lynhurtige FCN-angriber Simon Adingra opsnappede en tilbagelægning og nemt kunne lægge bolden i nettet.

Til allersidst var FCN tæt på at sætte yderligere trumf på, da gæsterne ramte træværket to gange, inden FCN’s midtbanespiller Abu Francis blev udvist for en sen tackling.

Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix