Der er noget paradoksalt over det. Snart sagt alle danskere kan vel huske den junidag for et år siden, da Christian Eriksen faldt om på Parkens græs med et hjertestop halvvejs inde i Danmarks første EM-kamp – bortset fra hovedpersonen selv.
Fra det ene øjeblik til det andet slukkede hans krop, og først nogle minutter senere var han tilbage, da lægehænder havde masseret livet tilbage i ham. Han vågnede op uden at forstå noget som helst, men han vågnede også op til en ny virkelighed.
