Krise er et af de ord, der ofte bliver hæftet på en fodboldklub, når ambitionerne ikke står mål med realiteterne, men at kalde Liverpool FC’s øjeblikkelige situation for en decideret krise er måske alligevel at stramme kendsgerningerne. Alligevel bimler alarmklokkerne i den engelske storklub efter det ydmygende 4-1-nederlag til Napoli i Champions League.
Kun to gange har Liverpool tabt med 3 mål i Champions League - til henholdsvis Real Madrid (2014) og FC Barcelona (2019) – og manager Jürgen Klopp er klar over, at noget skal ske.




























