Superliga-holdene kæmpede gennem hele sidste sæson og jagtede for nogles vedkommende til det sidste en plads i europæisk fodbold, og nu er tiden kommet til, at de skal høste frugterne.
De danske holds kvalifikationskampe står for døren, så et års hårdt arbejde skal endelig belønnes. Der er bare det ved det, at for de fleste slutter det, før det bliver rigtig sjovt.