Med en gigantisk statslig pengetank i ryggen har de bedste saudiarabiske klubber de seneste måneder vakt betydelig opsigt ved at købe massivt ind af kendte spillere, og i takt med den støt stigende trafik fra europæiske ligaer vokser bekymringen i blandt andet den engelske Premier League.
Trænere som Manchester Citys Pep Guardiola og Jürgen Klopp i Liverpool har i hvert fald fået øjnene op for konkurrencen fra den uventede kant, og de bliver nok ikke beroliget af udtalelser fra bestyrelsesmedlem i den saudiske liga, Saudi Pro League (SPL), Peter Hutton.




























