Måske får vi en gentagelse af Ståle Solbakkens imponerende æresrunde fra Rosenborgkampen, hvis FC København starter i Champions League-gruppespillet med at besejre Rubin Kazan?
Tre point i åbningskampen i gruppen, hvor Barcelona er storfavorit og græske Panathinaikos er det fjerde hold, vil nemlig på det nærmeste sikre, at FCK virkelig har noget at spille for hele vejen gennem de seks spillerunder.




























