Chelsea-manager Carlo Ancelotti er særdeles begejstret for den indsats, hans spillere leverede i Parken tirsdag aften, hvor det blev til en sejr på 2-0 over FCK i den første af to 1/8-finaler i Champions League.
»FCK forsøgte at gøre det, de gerne vil gøre - nemlig at presse. Men vi spillede hurtigt og undgik presset. Vi spillede virkelig klogt. Vi gav dem ikke muligheden for at presse«, siger Chelsea-bossen.




























