Det lyder mærkeligt, men den er god nok. Manchester Uniteds anfører, Nemanja Vidic, håber ikke nødvendigvis på, at han og holdkammeraterne spiller godt, når det onsdag i London gælder Chelsea i Champions Leagues kvartfinaler.
»Vi har spillet godt mod Chelsea de seneste to-tre sæsoner, men ikke fået så gode resultater. Måske vi skal spille dårligere? Måske det giver os et bedre resultat? Vi har i hvert fald været uheldige nogle gange«, siger Vidic til klubbens hjemmeside.




























