John Terry har af det europæiske fodboldforbund (Uefa) fået en karantæne på yderligere to spilledage for sit røde kort i Champions League-semifinalen mod FC Barcelona.
Chelsea-anføreren plantede et knæ i ryggen på en Barcelona-angriber. Og det har Uefa - efter at have set nærmere på overgrebet og vurderet dommerens kommentar - anset for at være så voldsomt, at det kræver ekstra karantæne.




























