Superstjernen Zlatan Ibrahimovic så rødt i kampens overtid, men midt i frustrationen kan Paris Saint-Germain-stjernen glæde sig over, at hans klub med en udesejr på 2-1 over Valencia tirsdag aften spillede sig tæt på Champions Leagues kvartfinale.
Hvis man alene holdt sig til tallene i de to klubbers bankbøger, var der tale om én af de mest ulige dueller i international fodbold: Nyrige parisere med oliesheiker i ryggen mod et Valencia i økonomisk opløsning og på randen af bankerot.




























